To nye DIS-kollegier i København

DIS har købt to nye kollegier i København, hvor studerende fra DIS kan bo sammen med danske studerende.

DIS i Danmark

DIS vil fremover komme til at administrere driften af i alt fem kollegier i København og på Frederiksberg. Langebro, Nimbus, Mønten, Tåsinge og Ved Stadsgraven udgør tilsammen DIS Kollegierne, og de er en del af et initiativ om at fremme interkulturel udveksling mellem danske og internationale studerende samt studernede fra DIS. På kollegierne bor de studerende side om side i et internationalt studiemiljø, hvor de har mulighed for selv at præge kollegiekulturen.

Kollegiet Ved Stadsgraven ligger på Ved Stadsgraven 15 på Amager, og bygningen er netop ved at gennemgå en totalrenovering varetaget af Gefion Group. DIS forventer, at det nye kollegium vil være klar til indflytning i sommeren 2020. Mønten blev en del af DIS Kollegierne i januar 2020, og her bor nu 250 studerende.

Director of Housing & Student Affairs, Anette Frederiksen, siger om kollegiernes betydning for DIS: ”Vi arbejder aktivt på at etablere internationale communities/fælleskaber mellem danske studerende og vores studerende. De nye kollegier, Mønten og Ved Stadsgraven, er en del af det initiativ. Samtidig giver det os også muligheden for at tilbyde lokale og internationale studerende attraktive studieboliger til en rimelig husleje.”

Læs mere om DIS Kollegierne

Tilbage til alle nyheder