Mønten Kollegium

Mønten Kollegium
– et DIS-kollegium i historiske bygninger

DIS overtog Mønten Kollegium den 1. januar 2019. Du vil altså få rig mulighed for at præge kollegiet fra starten, idet størstedelen af opstarten som DIS-kollegium vil finde sted fra 1. august 2019.

Det er vores mål, at Mønten Kollegium er stedet, hvor beboerne samler sig om klassiske ugentlige kollegieaktiviteter som fodboldklub, kreaklub og torsdags- eller fredagsbar, kombineret med enkeltstående events f.eks. teaterture, fællesspisninger og ture til Amager Strand. I sidste ende er det beboernes interesser og fantasi, der kommer til at præge retningen.

Hvis du ønsker at bidrage med ugentlige aktiviteter, enkeltstående events eller organisatorisk arbejde, vil der være rig mulighed for dette på Mønten Kollegium.

Derudover vil madklubber også være omdrejningspunktet for social samvær i hverdagen. Her kan man mødes i mindre grupper og indgå i dialog omkring hverdagens muligheder og udfordringer.

Adresse og beliggenhed

Mønten Kollegium
Amager Boulevard 115 / Ved Mønten 10 / Ved Mønten 12
2300 København S

Mønten Kollegium er beliggende på Amager tæt på det grønne område ved Stadsgraven. Her har du Amagerbrogades butiksliv lidt mod øst, Christianshavns charme mod nord og Islands Brygges havneliv mod vest.

Se Mønten Kollegium på Google Maps.

Bygningen

Mønten Kollegium er beliggende i Den Kongelige Mønts historiske bygning fra 1923. Frem til 1978 blev alle danske mønter produceret i de daværende industribygninger. Efter en del om- og tilbygninger åbnede bygningen som kollegium i 2013.

Beboersammensætning

Mønten Kollegium er et stort DIS-kollegium med plads til 250 studerende, henholdsvis 150 studerende fra amerikanske universiteter (DIS-studerende) og 100 danske eller internationale studerende.

Lejemål

Mønten Kollegium har i alt 175 lejligheder, fordelt på fire fløje som tilsammen danner et hyggeligt gårdmiljø. Lejlighederne har udgang til svalegange, så der er rig mulighed for at møde de andre beboere, samtidig med at du bor i din egen lejlighed. Som dansk eller international studerende på Mønten Kollegium har du din egen lejlighed med eget tekøkken samt eget toilet og bad. Lejlighederne er umøblerede.

Boligareal

Brutto m² Netto m²
Bolig 35-52 m2 27-44 m2

I bruttoarealet indgår også fællesarealer, opgang og køkken. Det er bruttoarealet der danner grundlag for huslejen. Det er ikke muligt at søge om et bestemt værelse.

Husleje

Husleje
Bolig 4.877,46 – 7.407,15 DKK / måned
Excl. forbrug af el, vand og varme

Det er ikke muligt at søge om en bestemt lejlighed, og DIS tager ikke højde for ønsker til lejeniveau i forbindelse med tilbud om værelse.

Ved indflytning skal der betales to måneders husleje i depositum.

Huslejen inkluderer:

Bemærk:

  • Det er kun tilladt at bo én person per lejlighed, med mindre andet er aftalt
  • Huslejen inkluderer ikke forbrug i form af el, vand og varme
  • Der kan søges Boligstøtte. Beløbets størrelse er personligt, men du kan beregne din boligstøtte på borger.dk.

Faciliteter

I alle lejligheder findes der:

  • Loftslampe
  • Gardin
  • Toilet og bad
  • Tekøkken

På kollegiet findes der:

  • Fælleslokale
  • Fælles tagterrasse
  • Cykelparkering
  • Vaskemaskiner og tørretumblere i kælderen

Bemærk:

  • Husdyr er ikke tilladt*
  • Rygning er ikke tilladt indendørs eller på altaner
  • Der er ikke tv-kabel i lejlighederne

*Bortset fra enkelte lejligheder forbeholdt DIS-studerende, som måtte medbringe Support Animals

Håndbog for beboere samt husorden

Oplyses snarest.

Indflytning

Et større antal værelser på Mønten Kollegium bliver udbudt 1. august 2019, hvorefter indflytning vil være afhængig af opsigelser fra nuværende beboere.

Læs om vores optagelsekrav