Kommunikation og kulturforskelle

Kommunikation og kulturforskelle, DIS i Danmark

Man kan aldrig helt sikre sig mod misforståelser, når man kommunikerer på tværs af kulturer, men man kan tage nogle forholdsregler.

Generationsforskel eller kulturforskel?

En hyppigt fremhævet forskel, der kan være svær at takle især i starten af den studerendes ophold, er forskellen i måder at kommunikere på. Denne forskel kan skyldes mange ting – for eksempel kulturforskel eller aldersforskel mellem jer og jeres studerende.

Generelt kan man sige, at danskere har nemmere ved stilhed end amerikanere. ”Small talk” er ikke noget, danskere benytter særligt meget i sammenligning med amerikanere. Stilhed er til gengæld noget, som mange amerikanere kan have det svært med. Amerikanere vil derfor ofte føle, at det er bedre at sige noget, hvis der er stille. De vil forsøge at udfylde tomrummet med tale, også selv om de måske ikke lige har noget vigtigt at sige. For mange danskere kan deres umiddelbare og overstrømmende venlighed og åbenhed måske nogle gange føles lidt anmassende. Men dette er blot en kommunikationsforskel mellem danskere og amerikanere.

En anden forskel i kommunikationsstilen er, at når danskere først åbner munden, pakker vi sjældent budskaberne ind. Vi siger, hvad vi mener og benytter generelt ikke høflighedsfraser. Derimod benytter amerikanere i langt højere grad sådanne høflighedsfraser og er som regel slet ikke så direkte. Hvis de ønsker at fremsætte kritik, vil de ofte helt intuitivt pakke den ind i positive udmeldinger for ikke at virke for aggressive. Vores studerende er i starten af 20’erne, og på dette tidspunkt i livet har de fleste ikke meget erfaring med at sige deres mening eller give kritik.

En konsekvens af ovenstående er derfor, at en dansker ofte kan blive efterladt med følelsen af at blive rost i stedet for kritiseret, fordi kritikken netop blev så godt pakket ind i positive udmeldinger. Og omvendt kan en amerikaner komme til at opfatte en danskers besked som meget kritisk og sårende, selv om det slet ikke var intentionen.

Et redskab til at tænke over dialogen med jeres studerende er at skelne mellem at invitere, at bede om og at kræve: Hvad vil I gerne invitere de studerende til at gøre (sammen med jer)? Hvad vil I gerne bede de studerende om at gøre? Og hvad er vigtigt for jer at kræve af den studerende? På denne måde kan I bedre kommunikere klart med de studerende, hvor vigtigt noget er for jer og hvorfor.

I de fleste hushold vil der være en forskel på, hvordan man gebærder sig, når man er alene, og når man har gæster. Som værtsfamilie finder man med tiden sin egen balance. Der er ikke kun én rigtig måde at gøre det på. Men en god idé er at være opmærksom på, hvordan jeres studerende reagerer på eksempelvis letpåklædte familiemedlemmer og tage en snak om det, hvis I har forskellige grænser og værdier.

Ironi

“Danskere har en helt særlig ironi og humor.” Det har vi efterhånden hørt mange gange, og når man er værtsfamilie for en DIS-studerende, finder man ofte ud af, hvorfor det hænger sådan sammen. Danskere er generelt mindre politisk korrekte end amerikanere. Derudover joker danskere også ofte mere med alle mennesker, de møder – og ikke kun folk de kender godt. De studerende er derimod generelt ikke så vant til den form for sarkasme og ironi, som mange danskere benytter. Det kan derfor være en idé at holde lidt igen med humoren i starten af semesteret, før I kender hinanden lidt bedre. Dermed ikke sagt at I ikke skal være jer selv. Vi råder blot til at være opmærksomme på, at vittigheder let kan misforstås, når I har forskellige baggrunde og endnu ikke kender hinanden så godt.

Religion

Amerikanere er generelt mere religiøse end danskere, og en del af forklaringen kan være den måde, man er social på og danner fællesskaber på i USA. Da amerikanere som regel flytter rundt over hele landet, siger man ofte, ’everyone is always from somewhere else’. Dette betyder, at amerikanere i højere grad end danskere er vant til at kunne skabe nye fællesskaber i løbet af hele deres liv. Religiøse fællesskaber bliver én måde at gøre det på. Hvis jeres studerende fortæller, at de går i kirke hver søndag, kan der dermed være mange grunde til dette valg set i en amerikansk kontekst.

En del af vores studerende er også til en vis grad religiøse og forventer at kunne dyrke deres religion, mens de er i Danmark. DIS forventer naturligvis ikke, at vores værtsfamilier skal tilpasse sig deres studerendes trosnormer, men vi håber, I vil støtte dem i deres forsøg på at finde et trosfællesskab her i Danmark. En godt sted at starte for jeres studerende, er DIS’ Activities Fair i starten af semestret og DIS’ amerikanske hjemmeside.

Mangfoldigheden blandt de studerende

Der er stor diversitet iblandt vores ca. 1200 studerende. De kommer fra universiteter over hele USA, mens størstedelen er kvindelige studerende (75%). De fleste har amerikansk statsborgerskab, men vi ser en stigende tendens til, at flere af vores studerende har anden statsborgerskab end amerikansk, men studerer i USA. Som regel har vi cirka hundrede studerende fra lande i Europa, Afrika og Asien.

Der er også store forskelle på vores studeredes økonomiske baggrunde. Det betyder, at der kan være stor forskel på de ressourcer, som studerende har med hjemmefra. Uanset jeres studerendes økonomiske baggrund vil alle være taknemmelige for lidt gode råd fra deres værtsfamilie om, hvordan de kan spare på udgifterne her i Danmark, som er relativt dyrere at bo i end USA.

Depression, hjemve og tilpasning

Selv den mest glade og veltilpassede studerende kan få følelser af hjemve eller kulturchok under deres ophold i Danmark. For nogle er det første gang, de er så langt hjemmefra. Måske har de aldrig før rejst i udlandet. Generelt rejser amerikanere mindre udenlands end danskere, som skal bevæge sig så kort for at krydse en landegrænse. Dette kan medføre, at de mange nye indtryk og ændringer i Danmark til tider bliver en tand for overvældende.

DIS oplever også, at fordi flere studerende har mulighed fora t være i kontakt med familie og venner derhjemme via Skype, Facebook, Instagram, e-mails, osv., så det kan være svært for nogle at fokusere og nyde livet i nuet her i Danmark. Som værtsfamilie kan man støtte den studerende i at fokusere på deres liv i Danmark ved at spørge ind til og snakke åbent om følelsen af hjemve og om, hvordan de har det.

Indimellem er der studerende, som oplever en decideret depression, mens de er her. Dog sker det ofte i forlængelse af en allerede eksisterende sygdom. I sådanne tilfælde forventes det ikke, at værtsfamilien bliver en slags psykolog for den studerende. I bedes opfordre den studerende til at kontakte vores DIS Værtsteam eller Student Care Teamcare@dis.dk.

Care Team’et består af kollegaer, der er trænede i at have svære samtaler med studerende, og de har også mulighed for at henvise den studerende til en psykolog. DIS opfordrer stærkt de studerende til at dele deres sundhedshistorik med os, når de ansøger om at studere hos os. På den måde kan vi tage bedst mulig hånd om den enkelte studerende og placere dem i en boligform som passer bedst til dem.

Hvis en studerende lider af eksempelvis depression eller angst, og DIS vurderer, at det højst sandsynligt vil påvirke den studerendes ophold hos en værtsfamilie, vil vi altid være i dialog med værtsfamilien, inden matchet anses som fast, og semestret starter.

Vi gør opmærksomme på, at DIS er underlagt tavshedspligt ift. de studerendes personlige situation og kan som hovedregel kun videregive information om den enkelte studerende, når det er en helt særlig grund hertil.

Ti gode råd til at håndtere kulturchok

  1. Vær anerkendende. Den studerendes oplevelser hænger sandsynligvis sammen med det stress, der kommer, når man skal vænne sig til en ny kultur. Det er helt naturligt at føle sig overvældet.
  2. Brug dine egne erfaringer, når du taler med den studerende. Hvornår har du oplevet at være i en situation, hvor du følte dig usikker? Hvordan håndterede du det?
  3. Forklar hvorfor du gør ting på en bestemt måde, hvis du har indtryk af, at den studerende ikke forstår, hvad der foregår.
  4. Vær ikke bange for at sige, hvis der er noget, der går dig på. Overvej om I kunne lave noget sammen, der ville give en god oplevelse for begge parter. Italesæt rutiner så den studerende har nogle faste holdepunkter i hverdagen.
  5. Hjælp den studerende med at sætte realistiske mål for semesteret og ros den studerende, når de opnås.
  6. Spørg den studerende om hvilke aktiviteter, der tilbydes gennem DIS.
  7. Spørg ind til hvem den studerende kan dele sine følelser med, både derhjemme og i Danmark.
  8. Vær ikke bange for at bruge humor. Det kan være forløsende med et godt grin.

Hvis det ikke fungerer mellem værtsfamilien og den studerende

Hvis der er for mange gnidninger mellem jer og den studerende, skal I selvfølgelig ringe til os i Værtsteamet. Vi er jeres – og de studerendes – samarbejdspartnere og vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe jer med at finde frem til en løsning. Oftest bunder problemet i, at man har talt forbi hinanden og ikke fået afstemt forventningerne i den aktuelle sag.

DIS anser værtsforholdet som en relation hovedsagligt imellem værtsfamilien og den studerende. Af den grund vil en medarbejder fra Værtsteamet almindeligvis fungere som udefrakommende samtalepartner for enten værtsfamilien eller den studerende og blot hjælpe til med kommunikationen på sidelinjen, hvis der er behov for det. Det kan derfor betyde, at vi er i dialog med én part uden at inddrage den anden, da det skal være muligt at have en fortrolig dialog med jer – eller den studerende – hvis der er behov for dette. Heldigvis er det jo sådan med de fleste problemer, at man kan tale sig frem til en løsning.

Nogle gange er forholdet mellem en værtsfamilie og studerende dog gået så meget i hårdknude og synes umuligt at rette op på. Så tager vi selvfølgelig konsekvensen og finder en anden bolig til den studerende. Selvom kemien måske har været dårlig fra dag ét, er det oftest et hårdt slag for såvel den studerende som værtsfamilien at kaste håndklædet i ringen. Men det kan til tider være den bedste løsning for alle parter. Også her fungerer Værtsteamet som jeres samarbejdspartner, som I kan tale med undervejs og efter en evt. flytning. Vær opmærksom på, at værtsgodtgørelsen følger den studerende. Det vil sige, at hvis den studerende fraflytter husholdet, vil værtsgodtgørelsen til værterne stoppe.