Hvem kan udleje til DIS?

Det er vigtigt, at du gør dig en række overvejelser, inden du bliver roommate hos DIS. Hvad forventer du af den studerende og hans/hendes ophold hos dig?

De fleste roommates bor i lejlighed med 2-4 værelser. I forhold til de fysiske rammer er det et krav fra os, at vores studerende har sit eget værelse i den tid, som han/hun bor hos dig. Den studerende skal have plads til sine ting samt mulighed for at kunne læse uforstyrret.

For at udleje et værelse til DIS og få en amerikansk roommate er der en række praktiske og generelle krav, som skal være opfyldt:

  • Du er mellem 18-27 år.
  • Du er interesseret i at lære en international studerende at kende.
  • Du skal selv være bosiddende i lejligheden og fungere som roommate.
  • Den studerende skal have sit eget møblerede værelse med adgang til køkken og bad. Som minimum skal der være en seng med sengetøj og håndklæder, læseplads samt opbevaring til tøj.
  • Der er adgang til internet i boligen.
  • Der er max 30 minutters transport fra din bolig til DIS i Vestergade i København K (med offentlig transport).

Bor du i ét af disse postnumre, kan du som udgangspunkt udleje et værelse til DIS:

1050-1473 København K
1500-1799 København V
1800-2000 Frederiksberg
2100 København Ø
2200 København N
2300 København S*
2400 København NV
2450 København SV*
2500 Valby*
2700 Brønshøj*
2720 Vanløse*

*Tjek eventuelt Rejseplanen, inden du skriver dig op for at sikre, at du ikke bor for langt væk fra DIS.

Forlængelse af din kontrakt med DIS

Inden et semester slutter har du mulighed for at forlænge din kontrakt med os ved henvendelse til vores Værtsteam.

Forventningsafstemning

Vi lægger vægt på, at du som roommate er interesseret i at lære den studerende at kende og gøre dit for, at han/hun føler sig hjemme og får et lærerigt ophold i Danmark. Det er derfor vigtigt, at du overvejer, hvordan det vil påvirke dig at have en international roommate.

  • Er der daglige rutiner, som vil blive anderledes?
  • Hvad forventer du af den studerende og hans/hendes ophold hos dig?
  • Har du ’husregler’ eller guidelines, som kan hjælpe jer med at skabe en god, fælles hverdag?

Læs mere om de praktiske overvejelser, der er forbundet med at være roommate