Kommunikation og kulturforskelle

Kommunikation og kulturforskelle, DIS i Danmark

Man kan aldrig helt sikre sig mod misforståelser, når man kommunikerer på tværs af kulturer, men man kan tage nogle forholdsregler.

En hyppigt fremhævet forskel på danskere og amerikanere er vores måde at kommunikere på, og denne forskel kan til tider være svær at forstå i begyndelsen for den studerende.

Kom godt i gang med kommunikation på engelsk

Vi har oversat nogle spørgsmål til engelsk, som I kan tage udgangspunkt i, når I taler med jeres studerende. Vi anbefaler altid, at I tager en forventningssnak i løbet af den første uge af semestret men også cirka en måned inde i semestret (og efter behov).

Kom godt i gang med kommunikation på engelsk (PDF)

Stilhed, small talk og høflighedsfraser

Danskere har generelt nemmere ved stilhed end amerikanere, og vi benytter ikke ”small talk” i lige så stor udstrækning, som amerikanere gør. Til gengæld er stilhed ikke altid lige nemt at håndtere for en amerikaner. De vil typisk forsøge at “udfylde tomrummet” med tale, for i deres øjne er det bedre at sige noget, end at være stille, også selv om der måske ikke er noget vigtigt at fortælle. For danskere kan denne vedvarende tale til tider føles lidt anstrengende, men dette er blot et eksempel på, hvordan vores kommunikation kan være forskellig.

Til gengæld pakker danskere sjældent budskaberne ind, når først vi åbner munden. Vi siger vores mening og benytter generelt ikke højlighedsfraser. Amerikanere er som regel mindre direkte og benytter i langt højere grad høflighedsfraser.

At give kritik

Vores studerende på DIS er i gennemsnit 20 år gamle, og på dette tidspunkt i livet har de fleste ikke meget erfaring med at sige deres mening eller give kritik. Hvis amerikanere ønsker at fremsætte kritik, vil de ofte automatisk pakke den ind i positive udmeldinger for ikke at virke for aggressive.

En konsekvens af ovenstående er, at en dansker ofte kan blive efterladt med følelsen af at blive rost i stedet for kritiseret, fordi kritikken netop blev så godt pakket ind i positive udmeldinger. Og omvendt kan en amerikaner komme til at opfatte en danskers besked som meget kritisk og sårende, selv om det slet ikke var intentionen.

Tænk derfor over dialogen med jeres studerende og øv jer i at skelne mellem at invitere, at bede om og at kræve:

  • Hvad vil I gerne invitere de studerende til at gøre (sammen med jer)?
  • Hvad vil I gerne bede de studerende om at gøre?
  • Hvad er vigtigt for jer at kræve af den studerende?

Kommunikér klart med den studerende, når noget er vigtigt for jer, og forklar hvorfor.

Ironi

Danskere har en særlig ironi og humor og er generelt mindre politisk korrekte end amerikanere er. Dertil joker danskere ofte med de personer, de møder, og ikke kun med de folk, de kender godt. Vores studerende er derimod ikke så vant til den form for humor, som mange danskere benytter. Det kan derfor være en god idé at holde lidt igen med sarkasmen, indtil I kender jeres studerende lidt bedre.

Religion

Amerikanere er generelt mere religiøse, end danskere, som blandt andet skyldes en anderledes tilgang til fællesskaber. Det er normalt for amerikanere at flytte rundt i landet, og en kendt talemåde lyder: “Everyone is always from somewhere else”. Det betyder, at amerikanere i højere grad, end danskere, er vant til at skabe nye fællesskaber igennem hele deres liv, og religiøse fællesskaber er et eksempel herpå. Hvis jeres studerende fortæller, at de går i kirke hver søndag, kan det derfor lige så ofte have rod i et socialt fællesskab.

En del af vores studerende forventer at kunne dyrke deres religion, mens de er i Danmark. DIS forventer ikke, at vores værtsfamilier skal tilpasse sig deres studerendes i det henseende, men vi ser selvfølgelig gerne, at I hjælper jeres studerende i deres forsøg på at finde et trosfællesskab her i Danmark.

Depression, hjemve og tilpasning

Selv den mest tilpassede studerende kan få følelser af hjemve eller ligefrem kulturchok under sit ophold i Danmark. For nogle studerende er det første gang, de er så langt hjemmefra eller rejser i udlandet, og de mange nye indtryk og ændringer i hverdagen kan ende med at blive for overvældende for dem.

Vi oplever også, at fordi flere studerende kan være i løbende kontakt med familie og venner derhjemme via Skype, Facebook, Instagram mv, bliver det svært for dem at “løfte hovedet” og fokusere på deres liv her i Danmark. Som værtsfamilie kan man støtte den studerende i at leve deres liv i Danmark ved at spørge ind til og snakke åbent om følelsen af hjemve og om, hvordan de har det.

Indimellem er der studerende, som oplever en reel depression, imens de er her. Dog sker det ofte i forlængelse af en allerede eksisterende sygdom. I sådanne tilfælde bedes I opfordre den studerende til at kontakte vores DIS Værtsteam eller Student Care Teamcare@dis.dk for professionel hjælp og vejledning.

Care Team’et består af kollegaer, der er trænede i at have svære samtaler med studerende, og de har også mulighed for at henvise den studerende til en psykolog. DIS opfordrer stærkt de studerende til at dele deres sundhedshistorik med os, når de ansøger om at studere på DIS. På den måde kan vi tage bedst mulig hånd om den enkelte studerende og fra begyndelsen af placere dem i en boligform, som passer bedst til dem.

Hvis en studerende lider af eksempelvis depression eller angst, og DIS vurderer, at det højst sandsynligt vil påvirke den studerendes ophold hos en værtsfamilie, vil vi altid være i dialog med værtsfamilien, inden matchet anses som fast, og semesteret starter.

Vi gør opmærksom på, at DIS er underlagt tavshedspligt ift. de studerendes personlige situation og kan som hovedregel kun videregive information omkring den enkelte, når det er en helt særlig grund hertil.

Gode råd til at håndtere et kulturchok

  1. Vær anerkendende. Den studerendes oplevelser hænger sandsynligvis sammen med en følelse af press over at skulle vænne sig til en ny kultur. Det er helt naturligt at føle sig overvældet.
  2. Brug dine egne erfaringer, når du taler med den studerende. Har du oplevet at være i en situation, hvor du følte dig usikker? Hvordan håndterede du det?
  3. Forklar hvorfor du gør ting på en bestemt måde, hvis du har indtryk af, at den studerende ikke forstår, hvad der foregår.
  4. Vær ikke bange for at sige, hvis der er noget, der går dig på. Overvej om I kunne lave noget sammen, der ville give en god oplevelse for begge parter. Italesæt rutiner så den studerende har nogle faste holdepunkter i hverdagen.
  5. Hjælp den studerende med at sætte realistiske mål for semesteret og ros den studerende, når de opnås.
  6. Spørg den studerende om hvilke aktiviteter, der tilbydes gennem DIS.
  7. Spørg hvem den studerende kan dele sine følelser med, både derhjemme og i Danmark.
  8. Vær ikke bange for at bruge humor. Det kan være forløsende med et godt grin.

Hvis det ikke fungerer mellem værtsfamilien og den studerende

Hvis der er gnidninger og konflikt mellem jer og den studerende, skal I kontakte vores Værtsteam. Vi er jeres – og de studerendes – samarbejdspartnere og vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe jer med at finde frem til en løsning. Oftest bunder problemet i, at man har talt forbi hinanden og ikke fået afstemt forventningerne i den aktuelle sag.

DIS anser værtsforholdet som en relation hovedsagligt imellem værtsfamilien og den studerende. Af den grund vil en medarbejder fra Værtsteamet almindeligvis fungere som udefrakommende samtalepartner for enten værtsfamilien eller den studerende og blot hjælpe til med kommunikationen på sidelinjen, hvis der er behov for det. Det kan derfor betyde, at vi er i dialog med én part uden at inddrage den anden, da det skal være muligt at have en fortrolig dialog med jer – eller den studerende – hvis der er behov for dette. Heldigvis er det jo sådan med de fleste problemer, at man kan tale sig frem til en løsning.

Nogle gange er forholdet mellem en værtsfamilie og studerende dog gået så meget i hårdknude og synes umuligt at rette op på. Så tager vi selvfølgelig konsekvensen og finder et andet hjem til den studerende. Selvom kemien måske har været dårlig fra dag ét, er det oftest et hårdt slag for såvel den studerende som værtsfamilien at kaste håndklædet i ringen. Men det kan til tider være den bedste løsning for alle parter. Også her fungerer Værtsteamet som jeres samarbejdspartner, som I kan tale med undervejs og efter en evt. flytning. Vær opmærksom på, at værtsgodtgørelsen følger den studerende. Det vil sige, at hvis den studerende fraflytter husstanden, vil værtsgodtgørelsen til værterne stoppe.