Værtsfamilie med udeboende børn

Når dine børn er flyttet hjemmefra, kommer der ofte mere luft og tid i hverdagen. Ved at invitere en ung amerikaner indenfor får du ny energi i hjemmet.

Tilmeld dig som værtsfamilie

Din gæstfrihed kan gøre en forskel

Har du et ledigt værelse, kan der vente dig uforglemmelige oplevelser som værtsfamilie for en studerende fra DIS. DIS-studerende kender ikke så meget til Danmark på forhånd, men de har ofte hørt, at vi er nogle af de lykkeligste mennesker i verden. Og hvordan kan det lige være? Det kan du være med til at vise og på den måde gøre en forskel.

Som værtsfamilie for en amerikansk studerende i fire måneder, får I en masse igen:

  • Lær om USA fra en amerikaners perspektiv
  • Udveksl interesser, erfaringer og traditioner
  • Vis Danmark og se samtidig Danmark i et nyt lys
  • Træn dine engelskkundskaber

Da vi startede op som værtsfamilie, var det fordi vores egne børn var flyttet hjemmefra, og der blev meget stille. Derudover ville vi gerne blive bedre til engelsk. Senere hen fik vi et stort netværk omkring i USA, og det gav os chancen for at opleve landet fra en mere privat side. Efter der er kommet børnebørn til, har det givet dem en chance for at blive bedre til engelsk.

Winnie og Johnny, Ballerup

Kort om DIS

DIS-studerende er i Danmark i fire måneder, hvor de læser et semester som en del af deres bachelorprogram. De læser til dagligt på ét af de 200 nordamerikanske universiteter, som DIS samarbejder med. Undervisningen foregår i hjertet af København.